Guds rustning
Som vi har set, slutter Paulus sit brev til Efeserne,
med en formaning om at klæde sig i hele Guds rustning. Vi må
aldrig glemme, at vi som kristne bogstavelig talt kæmper som soldater
i en virkelig krig. Vi er fortropperne til Guds Rige, vi er bag fjendtlige
linjer, og fjenden er os langt overlegen. Derfor har vi brug for at
være stærke i Guds Ord og bruge ethvert våben til
rådighed. Fjenden, Satan, er den mest ondskabsfulde og listige
af alle fjender, og vi gør bedst i ikke at undervurdere ham,
det kunne få dødelige følger. Den kamp vi kæmper,
er en åndelig krig, og der er meget mere på spil end i nogen
anden konflikt udkæmpet her på jorden nogensinde.
Paulus bruger billedet af en romersk legionærs udstyr, til at
beskrive Guds rustning. Legionærerne blev udstationeret mange
forskellige steder i Det Romerske Imperium: I vest England; mod nord
den tyske grænse; mod syd Egypten og Nord Afrika; i øst
Syrien, Palæstina og grænserne til Partenes Imperium. At
legionærerne var så vidt berejste gjorde, at næsten
alle romere i det store rige var ganske familiære med soldaternes
vaner og udseende. Deres allestedsnærværelse var en konstant
påmindelse om deres overherredømme, og det er denne konstante
påmindelse om den åndelige sandhed, som vi også altid
skal have i erindring.
Paulus beder os tage sandhedens bælte og spænde den fast
om livet. Livremmen var en vigtig del af romernes udstyr, den holdt
kortsværdet og brystpladen på plads. Hvis livremmen ikke
var solid nok, ville sværdet falde til jorden, brystpladen hoppe
rundt og hjerteregionen være åben for fjendens sværdhug.
På sammen måde skal sandhedens bælte sidde stramt
på os, så åndens sværd ikke falder fra os. Retfærdighedens
brystplade, som vi har fået fra Gud, kan heller ikke holdes på
plads uden bæltet. Hvis vi mister sandheden, taber vi sværdet
og Guds retfærdighed; da er vi blottede og bliver mål for
dødelige stød.
Legionærernes brystplade var smedet af hammerjern eller bronze,
og ligesom den beskyttede krigernes ædlere organer, således
er også den kristne brystplade af retfærdighed bestemt til
at beskytte vort åndelige livsmod. Har vi denne retfærdighed
og handler i harmoni dermed, vil vort åndelige liv være
i sikkerhed. Ofte var legionærernes brystplade udsmykket med ornamenter,
som forstærkede indtrykket af bæreren. På samme måde
bør Guds retfærdighed smykke hele vor adfærd, synlig
for hvem som helst vi møder.
De romerske legionærer havde hårde, slidstærke læder
støvler på fødderne og benene var beskyttede af
tynde, hårde metalskiver. Vort fodtøj skal være fredsbudskabet,
dvs. den forsoning vi igennem Jesus Kristus har fået med Gud,
ved at leve i fred og lydighed mod Hans Guds bud, og i håbet om
verdensfreden som Kristus vil indføre, når Han etablerer
sin regering her på jorden ved sin genkomst. Legionærernes
støvler kunne holde til meget misbrug uden at blive ødelagt
- og det er lige sådan, at den fred vi nu har med Gud, og det
håb vi bærer om fremtidig verdensfred, er i stand til at
give os udholdenhed, selvom misbrug og hårde tider bliver vort
lod. Således er vore åndelige ben også beskyttede
af denne fred og håbet, og sikrer dermed, at "benene aldrig
bliver slået væk under os."
Som vigtigst af alt, siger Paulus, at vi skal løfte troens skjold.
Tro - overbevisning om og fuldstændig tillid til Gud - er vor
største forsvarsmiddel. Livet er fuld af usikkerhed og prøvelser.
Troen er den dækning vi behøver. Med troen er vi i stand
til at forsvare os i vore prøvelser, og vi får styrke og
udholdenhed til at være målskive, selv for Satans direkte
angreb, og derigennem vokser vor tro og tillid sig stærkere og
stærkere. Til at begynde med er vort skjold kun af lille format
og giver ikke megen beskyttelse, men med opmærksomhed og omhygge,
kan vi udvikle det til at dække hele kroppen, så vi er fuldt
sikrede, når den rasende Satan prøver at slå os omkuld.
Den næste del af rustningen, Paulus nævner, er frelsens
hjelm. Hjelmen dækkede hovedet og beskyttede mod angrebene, der
kunne desorientere krigeren. Netop således er det med vort kendskab
til frelsen - den virkelige betydning af frelse, hvordan vi opnår
den, hvad Kristus har gjort for os, og hvad vi skal gøre - den
kan fri os fra desorienterende angreb. Denne viden er vital, uden den
kan eet stød slå os bevidstløs, og en desorienteret
kriger er let at slå ned, uanset hvor god hans rustning er.
Den sidste del af udstyret er åndens sværd, Guds Ord. Det
er vort eneste angrebsvåben. At kende Guds ord gør os i
stand til af avancere, sejre og vinde over fjenden, Satan, og den indflydelse
han har haft på vor menneskelige natur. Guds Ord lærer os,
hvordan vi skal føre krig, hvor vi skal ramme, hvor fjendens
svagheder er, og hvordan vi kan bevare den opnåede fremgang. Åndens
sværd er absolut nødvendig i vort kampudstyr, og vi skal
være eksperter i at bruge det.
Endelig bør vi lægge mærke til, at intet af rustningen
dækker ryggen. Kristendom er en angrebskamp. Vi må aldrig
vende omkring og løbe væk; hvis vi gør det, bliver
vi let bytte for fjenden. Gud forventer derimod, at vi konstant går
fremad, hele tiden vinder nyt territorium, bestandig bruger sværdet
og afværger alle angreb med skjoldet. At vi er overbeviste om
retfærdighedens beskyttelse; sikre på fødderne, udholdende,
og med alle vore sansers fakultet fuldstændig engagerede i kampen.
Vi har al mulig grund til at stole på, at vor Kaptajn som allerede
har sejret, Den Højeste over alt, Han kæmper på vor
side! Desuden er vi udstyret med den største magt i hele universet
- nemlig Guds Ånd; den giver liv og fylder os med kraft og klar
forståelse. Med sådanne hjælpere til vor rådighed,
har vi kun grund til at gå fremad.