Guds rustning

Som vi har set, slutter Paulus sit brev til Efeserne, med en formaning om at klæde sig i hele Guds rustning. Vi må aldrig glemme, at vi som kristne bogstavelig talt kæmper som soldater i en virkelig krig. Vi er fortropperne til Guds Rige, vi er bag fjendtlige linjer, og fjenden er os langt overlegen. Derfor har vi brug for at være stærke i Guds Ord og bruge ethvert våben til rådighed. Fjenden, Satan, er den mest ondskabsfulde og listige af alle fjender, og vi gør bedst i ikke at undervurdere ham, det kunne få dødelige følger. Den kamp vi kæmper, er en åndelig krig, og der er meget mere på spil end i nogen anden konflikt udkæmpet her på jorden nogensinde.
Paulus bruger billedet af en romersk legionærs udstyr, til at beskrive Guds rustning. Legionærerne blev udstationeret mange forskellige steder i Det Romerske Imperium: I vest England; mod nord den tyske grænse; mod syd Egypten og Nord Afrika; i øst Syrien, Palæstina og grænserne til Partenes Imperium. At legionærerne var så vidt berejste gjorde, at næsten alle romere i det store rige var ganske familiære med soldaternes vaner og udseende. Deres allestedsnærværelse var en konstant påmindelse om deres overherredømme, og det er denne konstante påmindelse om den åndelige sandhed, som vi også altid skal have i erindring.
Paulus beder os tage sandhedens bælte og spænde den fast om livet. Livremmen var en vigtig del af romernes udstyr, den holdt kortsværdet og brystpladen på plads. Hvis livremmen ikke var solid nok, ville sværdet falde til jorden, brystpladen hoppe rundt og hjerteregionen være åben for fjendens sværdhug. På sammen måde skal sandhedens bælte sidde stramt på os, så åndens sværd ikke falder fra os. Retfærdighedens brystplade, som vi har fået fra Gud, kan heller ikke holdes på plads uden bæltet. Hvis vi mister sandheden, taber vi sværdet og Guds retfærdighed; da er vi blottede og bliver mål for dødelige stød.
Legionærernes brystplade var smedet af hammerjern eller bronze, og ligesom den beskyttede krigernes ædlere organer, således er også den kristne brystplade af retfærdighed bestemt til at beskytte vort åndelige livsmod. Har vi denne retfærdighed og handler i harmoni dermed, vil vort åndelige liv være i sikkerhed. Ofte var legionærernes brystplade udsmykket med ornamenter, som forstærkede indtrykket af bæreren. På samme måde bør Guds retfærdighed smykke hele vor adfærd, synlig for hvem som helst vi møder.
De romerske legionærer havde hårde, slidstærke læder støvler på fødderne og benene var beskyttede af tynde, hårde metalskiver. Vort fodtøj skal være fredsbudskabet, dvs. den forsoning vi igennem Jesus Kristus har fået med Gud, ved at leve i fred og lydighed mod Hans Guds bud, og i håbet om verdensfreden som Kristus vil indføre, når Han etablerer sin regering her på jorden ved sin genkomst. Legionærernes støvler kunne holde til meget misbrug uden at blive ødelagt - og det er lige sådan, at den fred vi nu har med Gud, og det håb vi bærer om fremtidig verdensfred, er i stand til at give os udholdenhed, selvom misbrug og hårde tider bliver vort lod. Således er vore åndelige ben også beskyttede af denne fred og håbet, og sikrer dermed, at "benene aldrig bliver slået væk under os."
Som vigtigst af alt, siger Paulus, at vi skal løfte troens skjold. Tro - overbevisning om og fuldstændig tillid til Gud - er vor største forsvarsmiddel. Livet er fuld af usikkerhed og prøvelser. Troen er den dækning vi behøver. Med troen er vi i stand til at forsvare os i vore prøvelser, og vi får styrke og udholdenhed til at være målskive, selv for Satans direkte angreb, og derigennem vokser vor tro og tillid sig stærkere og stærkere. Til at begynde med er vort skjold kun af lille format og giver ikke megen beskyttelse, men med opmærksomhed og omhygge, kan vi udvikle det til at dække hele kroppen, så vi er fuldt sikrede, når den rasende Satan prøver at slå os omkuld.
Den næste del af rustningen, Paulus nævner, er frelsens hjelm. Hjelmen dækkede hovedet og beskyttede mod angrebene, der kunne desorientere krigeren. Netop således er det med vort kendskab til frelsen - den virkelige betydning af frelse, hvordan vi opnår den, hvad Kristus har gjort for os, og hvad vi skal gøre - den kan fri os fra desorienterende angreb. Denne viden er vital, uden den kan eet stød slå os bevidstløs, og en desorienteret kriger er let at slå ned, uanset hvor god hans rustning er.
Den sidste del af udstyret er åndens sværd, Guds Ord. Det er vort eneste angrebsvåben. At kende Guds ord gør os i stand til af avancere, sejre og vinde over fjenden, Satan, og den indflydelse han har haft på vor menneskelige natur. Guds Ord lærer os, hvordan vi skal føre krig, hvor vi skal ramme, hvor fjendens svagheder er, og hvordan vi kan bevare den opnåede fremgang. Åndens sværd er absolut nødvendig i vort kampudstyr, og vi skal være eksperter i at bruge det.
Endelig bør vi lægge mærke til, at intet af rustningen dækker ryggen. Kristendom er en angrebskamp. Vi må aldrig vende omkring og løbe væk; hvis vi gør det, bliver vi let bytte for fjenden. Gud forventer derimod, at vi konstant går fremad, hele tiden vinder nyt territorium, bestandig bruger sværdet og afværger alle angreb med skjoldet. At vi er overbeviste om retfærdighedens beskyttelse; sikre på fødderne, udholdende, og med alle vore sansers fakultet fuldstændig engagerede i kampen. Vi har al mulig grund til at stole på, at vor Kaptajn som allerede har sejret, Den Højeste over alt, Han kæmper på vor side! Desuden er vi udstyret med den største magt i hele universet - nemlig Guds Ånd; den giver liv og fylder os med kraft og klar forståelse. Med sådanne hjælpere til vor rådighed, har vi kun grund til at gå fremad.