Oversat fra 1980 udgaven af Herbert W. Armstrong's bog

PART III

Dan, "en slange ved vejen"

Hvis det var Den Evige Guds hensigt, at det forsvundne Israel skulle opspores i disse sidste tider, skulle vi da ikke kunne forvente nogle tegn og vejmærker langs den rute oldtidens Israel rejste, da de forlod Assyrien - landet hvortil de var blevet ført som fanger.

Gud Den Evige henvender sig til Efraim (vers 20) og siger i Jeremias 31:21 "Rejs dig vejviser sten, sæt mærkesten op, ret din tanke på højvejen, vejen du gik …" I Biblens skrifter finder vi vejmærkerne og tegnene de satte langs vejen de gik.

I 1. Mosebog 49:17 profeterer Jakob, hvad der skal ske med hver enkelt stamme. "Dan blive en slange ved vejen." En anden oversættelse, der er bedre, siger "Dan skal blive en slanges spor." Det er et vigtigt faktum, at Dans stamme, en af de ti, opkaldte hver sted de kom til efter deres stamfader Dan. Dan fik territoriet ved Middelhavskysten vest for Jerusalem i eje, efter at være kommet ud af ørkenen. "Men danitternes område blev dem for trangt; derfor drog danitterne op og angreb Lesjem, indtog det og … gav Lesjem navnet Dan efter deres tamfader Dan" (Josua 19:47).

I Dommerbogen 18:11 og 12 står skrevet, at danitterne tog indtog Kirjat-Jearim, "derfor kalder man endnu den dag i dag dette sted for Dans Lejr." Lidt senere indtog den samme styrke på 600 bevæbnede danitter Lajisj, "og gav den navnet Dan efter deres stamfader…" (vers 29). Som man kan se, efterlod disse danitter deres spor som en slange ved vejen -- de satte vejmærkerne, som man kan spore dem efter den dag i dag.

Husk, at på hebræisk skriver man ikke vokalerne. Vokallyden bliver sat til i udtalen, således ville den engelske version af Dan blive skrevet dn. Det ville blive udtalt som dan, den, din, don eller dun -- alligevel er det stadig det originale hebræiske navn.

Dans stamme var altså bosat på to forskellige lokaliteter i Det Hellige Land før landsforvisningen til Assyrien. Den ene del boede langs kysten vest for Jerusalem og beskæftigede sig hovedsageligt som sømænd, som det står, "…hvi søgte han fremmed hyre?" Da Assyrerne indtog Israel, stak danitterne til søs i deres skibe og sejlede vest på ud igennem Middelhavet og derefter nordpå til Irland. Kort før sin død profeterede Moses om Dan: "Dan er en løveunge, som springer frem fra Basan" (5. Mose. 33:22). Og David sagde om Dan: "Han driver Tarsis' skibe med østenvinden". Østvinden rejser vestpå. Lang Middelhavets kyster efterlod de deres vejmærker i navne med: den, don og din. På den spanske halvø har vi Medina og Sidonia den dag i dag.

De irske historiske annaler fortæller, at de første til at nedsætte sig på Øen netop omkring den tid, var "tuatha de danaans" som oversat betyder "Dans stamme". I Ireland finder vi mange vejmærker: Dan's-laugh, Dan-soer, Dun-dalke, Dundrum, Donegal Bay, Donegal City, Dunglow, London Derry, Dingle, Dunsmore (der betyder flere danitter), osv. Ordet Dunn på det irske sprog, betyder det sammen som Dan på hebræisk, nemlig "dommer".

Sporene der fører over land

Den nordre del af Danitterne blev drevet i fangenskab til Assyrien sammen med resten af de ti stammer. De forlod senere Assyrien over land.

Efter at have forladt det assyriske fangenskab bosatte de sig for en tid lige vest for Sortehavet. Det ved vi fra det faktum, at dette land grænser mod syd til Makedonien og Dardanellerne og mod nord til floden Donau. Her finder vi også floderne Dnieper, Dniester og Don.

I både gamle og nyere geografier finder vi følgende vejmærker: Donau, Daninn, Danaster, Dandari, Danez, Don, Dan, Udon, Eridon hele vejen til Danitterne i Scandinavien. Danmark betyder Dans mærke.

Da de kom til De Britiske Øer, satte de vejmærker med navnene Dundee, Dunkirk, Dunbar, Dunraven i Skotland og Edinborg dets hovedstad. Den Britiske hovedstad er London og dan, don og dun forekommer lige så ofte som i irske navne.

Således satte Dan vejmærker som "en slanges bugtende spor", der leder direkte til De Britiske Øer.

Irlands oldtids sagaer

Lad os nu tage et kig ind i de gamle sagaer, legender og oldtidshistorien i Irland, for der kan vi finde scenen, der fortæller om "Jeremias' omplantning", og lokaliteten hvor de forsvundne ti stammer opholder sig på nuværende tidspunkt.

Irlands officielle oldtidshistorie er noget vag, men sammen med legenderne bliver den mere forståelig. Og har man Biblens historie og profeti i hukommelsen, kan man let skille legender fra virkelig historie. Ser man bort fra det, der uden tvivl er legende, udleder man fra flere sider af Irlands historie følgende: Før eller omkring år 700 f.Kr. ankom en stærk koloni, der kaldte sig Tuathe de Danaan (Dans stamme), i skibe. De drev de daværende stammer ud og bosatte sig.

Senere, omkring 585 f. Kr. (datoen for Jeremias' omplantning), kom der en ældre hvidhåret patriark, der til tider blev omtalt som en helgen, til den nordligste provins Ulster i Ireland. Han havde en prinsesse med sig, en kongedatter fra Østen, og en rejsefælle der hed "Simon Barach". Det staves forskelligt i forskellige historier som Breck, Barech og Brach. Prinsessens navn "Tephi" var et hebræisk kælenavn, hendes fulde navn var Tea-Tephi.

Dette kongelige selskab medbragte nogle særegne ting. Der var bl.a. en harpe, en ark og en vidunderlig sten der hed "Liafail" eller "skæbnesten". Det er bemærkelsesværdigt, hebræisk læses fra højre til venstre og engelsk modsat, at stenen hedder Liafail læst både forfra og bagfra!

Et andet bemærkelsesværdigt sammentræf -- eller er det kun sammentræf? -- er, at alle kongerne i Irlands, Skotlands og Englands historie er blevet kronet siddende på denne sten. Også den nuværende Dronning. Indtil for ganske nylig har denne sten haft sin plads i Westminster Abby i London, og kroningsstolen var bygget over den. Den havde logoet "Jakobs hovedgærde sten" (1. Mose. 28:18). For nylig er stenen blevet returneret til Skotland, med garanti for, at den vil blive udlånt til den næste kroning af en monark i England.

Den hebræiske prinsesse blev gift med en ung prins ved navn Herremon, som senere blev konge i oldtidens Irland. Denne konges og hans hebræiske prinsesses afkom fortsatte på tronen i Irland, og deres dynasti forblev ubrudt, indtil det blev overflyttet og plantet i Skotland og senere igen overflyttet og plantet igen i London i England, hvor dette samme dynasti fortsætter den dag i dag ved Dronning Elizabeth II af Storbritannien.

Det er også et faktum at Kong George, Dronning Elizabeths far, blev kronet af Biskoppen af Canterbury i en ceremoni, der blev udsendt i radio over hele verden, som "Konge af Israel". HVORFOR?

Kronen, som Kong Herremon og de følgende monarker af Irland bar, havde tolv spidser. Igen spørger vi, HVORFOR?

Dronning Elizabeth på Davids trone

Efter at have kædet Biblens historie og profetier sammen med Irsk historie, kan nogen da være i tvivl om:

At denne hebræiske prinsesse var Judas Kong Zedekias' datter, og dermed arving til Davids trone? -- At den gamle patriark var Jeremias og Baruch hans rejsefælle og sekretær.

At Kong Herremon nedstammede fra Zerah og her giftede sig med en datter af Parez og dermed helede det gamle brud? (Mange jøder, der ikke tog tilbage til Jerusalem efter de 70 år, rejste sammen med de ti stammer nordvest).

At første gang Davids trone blev overdraget var af Jeremias, der PLANTEDE den i Irland? Anden gang flyttet og plantet i Skotland og endelig en tredje gang plantet i London. Derfra kan den ikke blive overdraget eller flyttet igen INDTIL Kristi genkomst, hvor tronen atter skal overdrages og plantes tilbage i Jerusalem.

Kong Georg, Dronning Elizabeths afdøde far, var i besiddelse af et dokument, der oplyste om hans forfædre, hver eneste generation tilbage til Herremon og Tephi, til Zedekias, videre til David og igennem Biblens genealogiske stamtræ helt tilbage til Adam!
(Redaktøren note: Herbert W. Armstrong havde også et kopi af dette dokument.)

Når Kristus kommer tilbage til jorden for at sidde på denne trone, vil det være en eksisterende, levende trone (Lukas 1:32). Gud Ord står stadig til troende! Den Almægtige Gud holder sine løfter!

Syvende Del

En Nation og En Sammenslutning af Nationer

Vor tids mest overvældende opfyldelse af Biblens profetier, der beviser guddommelig oprindelse og inspiration, er den pludselige tilblivelse af to nationer -- eller rettere sagt EN NATION og EN SAMMENSLUTNING AF NATIONER -- der fra at være relativt ukendte, hurtigt vinder position som verdensmagt og besidder rigdomme uden fortilfælde, og det i løbet af kun ca. 200 år!

"Storbritanniens Commonwealth" (Sammenslutning af Nationer) er den eneste sammenslutning af den art i verdenshistorien. Kunne Briterne nøjagtigt opfylde førstefødselsrettens specifikationer, uden også at være indehavere af samme?"

"De Forenede Stater" udviklede sig hurtigt med nationale ressourcer og rigdom, men blev verdensmagt på et senere tidspunkt end Britisk Commonwealth, det blev først en verdensmagt ved slutningen af 1. Verdenskrig."

"Det fremgår tydeligt af den døende Jakobs profetiske velsignelser, at Efraim og Manassa til en vis grad skulle arve førstefødselsretten sammen; de skulle følges ad lang tid for til sidst at skilles."

"I 1. Mosebog kapittel 48, gav Jakob førstefødselsretten til Josefs to sønner, han talte til dem begge samtidig. Til sidst talte han til dem hver for sig -- Manassa skulle blive til en stor nation; Efraim skulle blive til en "mangfoldighed af folkeslag!"

Velsignelserne tilbageholdt i 2520 år

I det seksogtyvende kapittel i 3. Mosebog fik Israel, der dengang var én nation med tolv stammer, det løfte fra Den Evige Gud, at hvis de ville følge hans civile statutter og love, adlyde hans bud og forordninger, ville de med det samme arve og modtage de umådelige nationale rigdomme som førstefødselsretten indebar. Gud lovede at velsigne deres land, give dem regn, gøre dem rige og lykkelige. De skulle blive så magtfulde, at ingen fjende kunne true dem … fem israelitter skulle forfølge hundrede, og hundrede af dem skulle jage titusind på flugt.

Men i vers 14 advarer Gud dem og fortæller dem, at hvis de er ulydige, ville de blive slaver i andre nationer og blive straffet som nation -- førstefødselsretten ville blive tilbageholdt i 2520 lange år! (versene 18, 21, 24 og 28).

Kun en kort tid fulgte israelitterne Guds veje. Det varede ikke længe, før de havde adopteret kultur- og levestil fra hedningerne i nabolandene omkring dem. Da Salomon døde, afviste Israel hans efterfølger som konge og udskilte sig fra Juda, for at følge deres egen nyvalgte Kong Jeroboam. Dermed blev de 12 stammer delt op i to selvstændige nationer

Israels Hus syndede først, og efter syv forskellige dynastier der begyndte med Jeroboam efterfulgt af nitten konger, (ikke Davids dynasti som blev i Juda) blev Israel landsforvist fra deres hjemland Samaria og drevet som fanger til Assyrien. Således begyndte de 2520 lange år i 721 f. Kr. med forvisning fra deres førstefødselsret.

Det skal understreges, at Efraim og Manassa ikke kunne besidde førstefødselsretten, før deres nationale straf på 2520 år var overstået. Dermed straffede Gud folket for deres synd, men han holdt sine løfter til Abraham. Løfterne kunne kun blive opfyldt, efter at straffen var udstået. Israels Hus blev sendt i fangenskab til Assyrien i 721 f. Kr. og kunne derfor ikke komme i besiddelse af den umådelige rigdom og resurser som førstefødselsretten indebar inden de 2520 år var gået, altså indtil 1800 e. Kr.

Hvordan var løftets ordlyd

Bemærk igen løftets ordlyd: "…Et folk, ja folk i hobetal skal nedstamme fra dig …" (1. Mose 35:9-12). Bid mærke i, at da den døende Jakob (Israel) gav velsignelsen og overdrog førstefødselsretten til Efraim og Manassa, Josefs sønner, sagde han: "Så at mit navn og mine fædres navn … må blive nævnet ved dem" (1. Mose. 48:16). Fra dette tidspunkt er det dem og ikke Jøderne, der retmæssigt bærer navnet "Israels Hus". Jakob tilføjede: "… og de må vokse i mængde i landet!"

Derefter talte han om Manassa og hans afkom alene, og profeterede: "….Også han skal blive til et folk (nation), også han skal blive stor; men hans yngre broder skal blive større end han, og hans afkom skal blive en mangfoldighed af folkeslag (en sammenslutning eller commonwealth af nationer)!" (vers 19).

I 1800 e. Kr. var England og De forenede Stater små og ubetydelige imellem verdens nationer. England bestod af de Britiske Øer, en meget lille del af Indien og lidt af Canada. De Forenede Stater udgjorde de første tretten kolonier og tre stater. Ingen af dem havde hverken magt eller stor rigdom.

Men i begyndelsen af 1800 begyndte disse to små nationer at spire og voksede i umådelige nationale rigdomme, som ikke har nogen parallel i verdenshistorien. Snart var De Forenede Stater den største selvstændige Nation på jorden. Det Britiske Imperium spredte sig omkring i verden, indtil det var så omfangsrigt, at solen aldrig gik ned i deres besiddelser. Canada, Australien og Sydafrika fik status med egne regeringer -- de blev frie og selvstændige -- en sammenslutning af nationer der blev holdt sammen, ikke med legal regering, men under Davids Trone!

Det Britiske Commonwealth er den eneste SAMMENSLUTNING AF NATIONER, der nogensinde har eksisteret i hele jordens historie. Kunne de så fuldstændig opfylde hver enkelthed i førstefødselsretten uden at være folket der besidder den?

De Forenede Stater er Manassa

Nogle vil måske erkende at Storbritanien er Efraim, men stille spørgsmålstegn ved Manassa som De Forenede Stater! Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Ud fra den døende Jakobs profetiske velsignelse er det tydeligt, at Efraim og Manassa i stor udstrækning skulle arve førstefødselsretten sammen. De skulle følges ad i lang tid, for til sidst at skilles. I 1.Mosebog 48 giver Jakob velsignelsen til de to sønner og taler til dem begge samtidig, men til sidst taler han til dem hver for sig -- Manassa skulle blive en singulær stor nation og Efraim en sammenslutning af nationer.

Jakob profeterer om de sidste tider og siger: "Et yppigt vintræ er Josef, et yppigt vintræ ved kilden, ranker slynger sig over muren" (1.Mose. 49:22). Med andre ord, Josef -- Efraim og Manassa tilsammen -- skulle blive et koloniserende folk i de sidste tider. Deres kolonier over hele jorden skulle blive som grene, der strækker sig ud af de Brittiske Øer. Briterne har opfyldt denne forudsigelse. Lad os igen gå til Esajas kapittel 49. Vers et adresserer han "fjerne strande" og i vers tre "min tjener Israel". Spring nu til vers 19: "Thi dine tomter og grusdynger, dit hærgede land - ja nu er du dine beboere for trang; de (Assyrerne) som åd dig, er borte." På dette tidspunkt er det, at de skal kolonisere og rankerne går over muren -- længe efter at de havde forladt Assyrien og befinder sig langt borte derfra.

"End skal du høre dem (kolonierne) sige, din barnløsheds børn (tretten kolonier som blev til USA): 'Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde" (vers 20).

Israel på Øerne langt væk fra Assyrien mister her sin første koloni. Hendes andre børn udvider og koloniserer, efter at hun havde mistet sine første folk. Den første koloni hun "mistede" -- som løsrev sig -- eftersom Manassa til sidst skulle udskille sig fra Efraim -- fik navnet New England og lå i De Forene Stater. Sammen var Efraim og Manassa vokset til mangfoldighed og skulle, som Jakob havde forudsagt i 1. Mosebog kapittel 48, splitte sig op i to nationer.

Mange kan ikke forstå, hvordan De Forenede Stater kan være Manassa, når så stor en del af amerikanerne kommer fra mange andre nationer udenfor England. Svaret er: En stor del af Manassa blev sammen med Efraim, indtil New England udskilte sig, og forfædrene skulle sigtes blandt alle folkene, som man sigter med sold, uden at et korn falder til jorden (Amos 9:9). Amerikanerne blev sigtet igennem mange nationer. Efraim og store dele af Manassa emigrerede sammen til England, men mange af Manassa filtrede ind i andre nationer, som de ikke forlod, indtil de ankom som emigranter til De Forenede Stater, og efter at New England kolonien var blevet en selvstændig nation. Dette betyder dog ikke, at alle udlændinge der er emigreret til USA er efterkommere efter Manassa, men der er ingen tvivl om, at mange er. Israel har altid modtaget hedninger som ved at gifte sig og leve i deres land er blevet af Israels Hus.

Således er De Forenede Stater blevet Verdens Smeltedigel. Det kan ikke modsiges og er faktisk bevis for, at amerikanernes stamfader er Manassa.

Beviserne er overvældende. Manassa skulle separeres fra Efraim og blive til den rigeste og mægtigste nation i verdenshistorien. Kun amerikanerne har opfyldt denne profeti. De var i begyndelsen 12 stammer. Josef var en af disse tolv men blev delt op i to stammer (Efraim og Manassa). Manassa udskilte sig, blev en selvstændig nation (De Forenede Stater) og dermed en trettende stamme. De Forenede Stater startede med tretten kolonier. Er det kun et tilfældigt sammentræf?

Førstefødselsrettens rigdom

Læs 1. Mosebog 22:17 og 24:60 igen. Eftersom førstefødselsretten tilhører disse to nationer, ville fjendernes porte være søpassager såsom Gibraltar, Suez, Singapore, Panama Kanalen, osv. Alle sådanne porte (passager) i hele verden er i engelsk eller amerikansk besiddelse. Endnu et bevis for, at de er nutidens Israel. Disse er ikke alene nutidige strategiske passager men er også blevet verdens største militærbaser.

Bemærk nu i 1.Mosebog 39:3-23: "Men Herren var med Josef, så lykken fulgte ham … Herren lod alt, hvad han fortog sig, lykkes for ham" (vers 2-3). Og Gud har fortsat været med Josefs afkom og gjort dem rige og frugtbare.

Bemærk nu hvad Moses profeterede lige før han døde. Det var en velsignelse til hver at de tolv stammer i de sidste tider. Til Josef sagde han: "Hans land er velsignet af Herren med det kosteligste fra himlen oventil og fra dybet som ruger forneden, med det kosteligste, solen frembringer, med det kosteligste måneskiftet fremkalder, med det bedste fra de ældgamle bjerge og det kosteligste fra de evige høje med det kosteligste af jorden og dens fylde og nåde fra ham, der boede i tornebusken. Det skal komme over Josefs (Efraim og Manassa) hoved, over issen på ham som hersker blandt sine brødre. Som den unge okse er hans højhed, som vildoksen er hans horn (Storbritanniens skjold har vildoksens horn); med dem nedstøder han folkene så vidt som jorden strækker sig. Sådan er Efraims titusinder, sådan er Manasses tusinder" (5. Mosebog 33:13-17).

Hvem der så end er Efraim og Manasse i dag, skal de være i besiddelse af jordens bedste landbrug, minedrift og anden rigdom -- de store guld- og sølvminer, jern, olie, kul, tømmer og andre resurser. Hvilke nationer opfylder disse profetier? Det er selvfølgelig England og Amerika. Over halvdelen af jordens dyrkbare landbrugsjord i tempererede zoner ligger i disse to store nationer alene! Den rige landbrugsjord i Mississippi Dalen, det store hvede område i den nordvestlige del, Canada og Australien; de enorme skovområder; guldminerne i Sydafrika, Australien, Alaska og De forenede Stater; kulminerne i England og USA; naturlige vandfald der frembringer Elkraft; de rige industriområder i England og den østlige del af USA; den bedste frugt fra Stillehavskysten og Florida osv. Hvilken andre nationer besad nogensinde sådan materiel rigdom?

Det mest bemærkelsesværdige er, at næsten hele denne rigdom er skabt siden år 1800 e. Kr. og på kun ca. 200 år!

De nuværende statistikker

Har Gud virkelig opfyldt sine løfter til Josefs afkom i hele sit omfang? Hvad med nutiden fra 1800 e. Kr. og til nu -- løfterne om den bedste frugt under solen, rigdommene fra de ældgamle bjerge og jordens overflod?

Stålmagnaten Charles M. Schwab talte for Massachusetts Bankers Association den 5. Januar 1921: "Vore Forenede Stater er blevet velsignet af Gud, med alt det der har gjort os til den største industri- og handelsnation i verden."

I 1950 var hele verdens produktion af olie næsten 3.800 millioner tønder, deraf var over halvdelen, næsten 52% udvundet i USA. Sammen med Storbritannien producerede USA 60% af al råolie, uden at tage de udenlandske investeringer i olieudvinding i betragtning. I 1966, året for den officielle død af Det Britiske Imperium, --.da lukkede man dørene til Det Britiske Koloni Kontor i London -- var de 60% reduceret til 32%.

Britisk og Amerikansk minedrift producerede tre fjerdedele af verdens stål i 1950 -- USA alene stod for 60% eller 105.200.000 tons i 1951. USA producerede 1 1/3 mere råjern end alle andre nationer tilsammen

I 1966 var dette rigdoms indeks faldet til en tredjedel (33,6%) af stålproduktionen og kun 17,8% (en sjettedel) af råjern.

USA besad næsten 95% af verdens nikkel (mest fra Canada); 80% af verdens aluminium; 75 af zink. Men allerede i 1966 var det faldet til 3,6% af verdens nikkel; 40,2% af aluminium; 12,4% zink.

Storbritannien dominerede fuldstændig verdens produktionen af krom (fra Sydafrika) i 1950. Tilsammen producerede Storbritannien og USA to tredjedele af verdens gummi og dominerede i kobber, bly, tin, bauxit og andre udskillelser fra ædelmetaller. Ved udgangen af 1966 producerede de kun 2,3% af verdens krom, 23,4% kobber, 9,9% bly, 6,3% bauxit og ingen tin.

Storbritannien producerede 2/3 af verdens guld -- omkring 266.000.000 pund i 1950 -- på samme tid havde USA tre gange så stor guld reserve som resten af verden tilsammen. Men 16 år senere, i 1966 var Staternes guld reserve blevet drænet så meget, at dollaren var i alvorlig fare. I dag har De Forenede Stater ikke længere gulddækning for dollaren.

Af hele verdens produktion og konsum af elektricitet producerede disse to stater 2/3 -- USA 283.000 million kWh i 1948 og Storbritannien og Canada mere end Rusland, Tyskland og Frankrig tilsammen. Dette var i 1966 faldet til kun 20,1%!

(De ovenstående statistikker er taget fra bogen "De Forenede Stater og Storbritannien i Profetierne" skrevet af Herbert W. Armstrong, 1980 udgave).

Efraim og Manassa har nydt materielle velsignelser og luksus som kun konger, prinser og de rigeste klasser i andre nationer nogensinde har været i stand til.

Hvordan skete det

Hvordan kom de i besiddelse af denne umådelige rigdom på jorden? Var det ved egen menneskelig visdom, forudseenheden, energi, kunnen og magt?

Lad os lade Abraham Lincoln svare:

"Vi finder os selv i fredelig besiddelse af den skønneste portion på jorden i form af frugtbarhed, fortræffelig territorium og sund klima … vi … opfatter os selv som legale arvinger til disse fundamentale velsignelser, for vi sled ikke for at tilvirke det således eller for grundlæggelsen deraf."

Denne storslåede præsident gentog det samme i 1863, da han udråbte en dag til faste og bøn: "Det er nationernes såvel som folkenes opgave, at besidde deres lande som Gud har givet dem, og indrømme, at kun de nationer, som holder Gud som deres Herre, er velsignede: … Vi har formeret os talrigt, vi er vokset i velstand og magt som ingen anden nation i verden; MEN VI HAR GLEMT GUD! Vi har glemt den nåderige hånd, der har bibeholdt os fred, og formeret og overvældet os med rigdom og styrke; vi har i vore indbildske hjerter forestillet os, at disse velsignelser kommer fra vor egen overordnede visdom og evne."

Lincoln kunne se, at nationen havde glemt Gud -- et folk fuld af succes som ikke engang skyldtes deres egen indsats -- et folk der selv tog hele æren. Denne kloge præsident kaldte til FASTE og BØN og til foran Gud at indrømme nationens synd. USA' skæbne hang i en tynd tråd på dette tidspunkt. Gud hørte og svarede folket da de bad og fastede. Nationen blev sparet!

Abraham Lincoln vidste, at de store materielle velsignelser ikke var fortjent, men var en gave fra Abraham's, Isaks og Israels (Jakobs) Gud.

Også nu i dag bør vi forstå og vide, at vi har fået alle disse uhørte rigdomme, fordi Gud lovede det ubetinget til Abraham. Han gav disse løfter til Abraham, FORDI ABRAHAM ADLØD GUD, HOLDT HANS LOVE OG BUD. Førstefødselsrettens velsignelser blev ikke indfriet til forfædrene i Moses tid eller derefter, fordi de nægtede at adlyde Guds love og veje.

Selv i vore dage advarer Gud os igennem mange profetier Biblen, i bøgerne der er skrevet af Esajas, Jeremias, Ezekiel, Mika og mange andre, at medmindre vi, nu i vor generation, OMVENDER OS fra synd og vender os til Ham i faste, med tårer og inderlig bøn. Da vil Han ødelægge vore byer og alle vore fæstninger ved fjenders sværd; Han vil straffe os ved den grusommes hånd; vi skal blive invaderet, slået og reduceret til slaver! GUD HJÆLPE NATIONERNE TIL AT LYTTE TIL DENNE ADVARSEL!

Vi spørger nu her til sidst, hvis Storbritannien og USA ikke er af Israels Hus -- de såkaldte forsvundne ti stammer -- velstående Josef-Israel med førstefødselsrettens velsignelser som skulle blive indfriede fra 1800 e. Kr., HVEM ELLERS KAN DET DA VÆRE?

Ingen anden selvstændig nation eller sammenslutning af nationer besidder eller kan komme til at besidde disse velsignelser fra førstefødselsretten -- for disse to har nær ved 3/4 af alle råmaterialer, ressourcer og rigdomme af hele den runde jord, og resten af jordens nationer besidder kun en lille del tilsammen.

Har du kendskab til stærkere beviser for guddommelig inspiration og åbenbarede ord end Den Hellige Bibel, Guds eget levende Ord? Kunne dødelige mennesker, uden guddommelig inspiration, have skrevet profetierne vi har gennemgået i denne artikel -- kunne nogen statsmand have virkeliggjort disse LØFTER TIL JOSEF-ISRAEL efter 2520 års forløb, og bringe dem til indfrielse til den nøjagtige fastsatte dato? (År 1800). Har noget menneske en sådan magt? Dette er ikke små trivielle løfter, men løfter om besiddelse af de største rigdomme og natur resurser på denne jord.

Forelæg dine ateistiske og agnostiske venner disse fakta som udfordring. Bed dem svare hvis de kan, om der er andre magter, som ikke er Den Evige Gud, der ville have været i stand til at skrive disse løfter ned for flere tusinde år siden, og på den nøjagtige dato meget, meget senere bringe dem til opfyldelse!

Hvordan kan enhver amerikaner og englænder -- enhver engelsktalende arving til Guds mest udsøgte materielle velsignelse -- foran en sådan formidabel overvældende opfyldelse af profetierne -- sådan en frygtindgydende demonstration af magt og vælde og af Guds trofasthed -- acceptere at deltage i disse velsignelser, og alligevel skødesløst ignorere Guds ADVARSEL? Vore synder er i dag stigende, og vi glemmer at gå på knæ foran Den Almægtige Gud og angre og trygle i dybtfølt bøn for nationerne, og på enhver måde hjælpe med at advare om den overhængende fare, der synes umulig at forestille sig.

Vi kan undgå denne afstraffelse

Gud advarer os igennem profetierne om, at vor synd er i hurtig udvikling. Og det er tid at indse det, nu i dag! Det fremmede, fjendske sværd har allerede angrebet os.

Redaktørens notat: Vi har allerede set uhørt katastrofe 11. September 2001, hvor USA's fæstning, Pentagon, og to af de største symboler på landets rigdom, Twintowers i New York, blev angrebet. Guds profetiske advarsler synes ikke længere kun at være højtravende fundamentalistiske deklamationer.

Hjælp os Gud til at vågne op, før end det er for sent!

Gud hjælpe vore ledere til at se det som Abraham Lincoln forstod -- og til at kalde Israels nationer, som Lincoln gjorde det, til dybtfølt, dødsens alvorlig faste og bøn -- til, ligesom Præsident Lincoln, at fastsætte en bestemt dag til at bekende vor synd foran Gud -- til omvendelse -- og bede Gud om at gribe ind, hjælpe og redde os -- til at lægge vor sag i Hans Hånd og stole på Ham.
.
Redaktørens note: Siden 11. September 2001, har USA og dets brødre i De Britiske Nationer sørget over de dødelige resultater af dette afskyelige terrorist angreb. Alligevel, på trods af sorgen, har de ikke påbegyndt nogen proces til at vende sig fra deres synd -- synderne der er grund til, at deres Gud, som har overvældet dem med så mange velsignelser, ikke mere beskytter dem. Derfor er det indlysende, at fordi de ikke har omvendt sig fra at bryde Guds love, at fremtiden vil bringe endog værre straf til dem.

"Men hvis du -- du der nu læser dette, du som individ -- frivilligt vil modtage korrektion af Guds Ord, for at denne forfærdelige straf ikke skal ramme dig; hvis du vil omvende dig, fordi du bliver klar over, hvor uendelig mange afveje du har gået; hvis du kan se dig selv som du i virkeligheden er -- som en rebelsk, ugudelig person; og hvis du kan underlægge dig vor kærlige, nådige og Almægtige Gud -- underlægge dig uden betingelser og gå til Gud igennem den levende Jesus Kristus, der er din personlige Frelser -- da skal disse plager ikke komme nær dig" (Salme 91:8-11)! "… så I må blive i stand (værdige) til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen" (Lukas 21:35-36).

"Du skal tage dine egne bestemmelser! Hvis du undlader at tage beslutning, da har du valgt forkert! Vi ved dog alt for godt, at de fleste mennesker vil tage denne alvorlige advarsel let -- vil glemme den -- vende sig til andre interesser, der i sammenligning ikke er vigtige! Derfor vil vor kærlige, retfærdige, alvidende og almægtige Gud tage de ubetydelige modinteresser bort og give intens korrektion, som endelig vil bringe til fornuft, og de vil omvende sig til Ham og Hans veje, som vil frembringe evig lykke og overflod af velsignelser!"

"Det er ikke nødvendigt at lide denne intense straf som aldrig har set sin lige i menneskets historie. Igennem Guds vejledning og autoritet har jeg lagt sandheden foran dig! At negligere den vil bringe ubeskrivelig tragedie!"

"Valget er dit eget!"

(Ovenstående er taget fra 1980 udgaven af Herbert W. Armstrongs bog "De Forenede Stater og Storbritannien i Profetierne).

(Part I -- Part II)